Graphic with the text 'PROCES PODCAST' in bold black and white, with a speaker icon on the right side.

Velkommen til Proces Podcast

I en tid med konstant bombardement af stimuli, muligheder og hurtige online-kalorier har mange glemt, hvad musikkens funktion egentlig er. Musik er blevet andenrangskunst; som en vandhane vi tænder og slukker for efter forgodtbefindende, uden at tænke over, hvor den kommer fra, og hvilken kreativ vision, der ligger bag.

Efter mange år som musikjournalist og udøvende musiker blev jeg ramt af en voksende apati. Numrene blev kortere, udtrykkene mere strømlinede, og de uendelige digitale muligheder syntes at udviske særpræg, originalitet og fordybelse. Med algoritmernes voksende magt er vi nået til et punkt, hvor mange ikke længere ser musik som kunst – som et personligt udtryk eller et sprog for følelser. Det fandt jeg forstemmende.

Derfor startede jeg Proces Podcast, som gik i luften 1. april 2024 og siden har haft besøg af over 100 gæster til en snak om deres kreative proces.

Tre numre, to skabere, én kreativ proces

Hvordan blev din største sang til? Hvilket nummer ville du ønske, du havde skrevet? Hvilket nummer er du stolt af at have skrevet? Og hvorfor?

Musik skabes ud fra en række bevidste og underbevidste til- og fravalg. Ud fra tre numre sætter musikjournalist og rapper Cillian Steen Murphy ugentligt en aktuel musiker i stævne i studiet til en samtale om den kreative proces, der skaber både musikken og kunstneren, og de inspirationskilder, der ligger bag.

Proces Podcast handler om kreativ bevidsthed og de nedslagspunkter, der skaber den musik, vi hver dag lytter til og elsker. Der er nye afsnit ude hver torsdag.

Lyt til Proces Podcast

Følg Proces Podcast

Formater

Three men sitting outdoors at a festival or outdoor event, smiling and laughing. They are wearing casual clothing, including hats and sunglasses. Tents and people in the background. Rapolitics, Re:Act, Roskilde Festival, Processen Bag..., Manus Bell

Processen bag…

I forbindelse med festivalsæsonen 2025 lancerede Proces Podcast YouTube-formatet “Processen Bag…” i et forsøg på at bryde med de gængse studiebundne podcasts.

Med interviews om processen bag at liveanmelde, at kuratere Rapolitics-scenen på Roskilde Festival og senere at lave et remix med Iris Gold og Papa Curvin afdækker Processen bag…-formatet flere lag af musikverdenen - og de kreative fag.

Målet er at brede kreativitetsfortællngen endnu bredere ud og ikke lade sig begrænse til kun at fortælle om musik og artistprojekter.

Two men sitting on chairs on stage, holding microphones, participating in a podcast recording at the 'Proces Podcast' event. Audience members are seen in the foreground. Semphiz, Nordhus, Semih-automatisk, Processions

Processions

Processions er et tilbagevendende liveformat, som inviterer tidligere gæster på scenen i en setting med publikum, hvor der i samspil med publikum graves dybere. Udgangspunktet for samtalen er ny musik og udvikling siden sidst.

I oktober 2025 lagde Nordhus lokaler til den første udgav af Processions nogensinde, da undergrundsikonerne Loke Deph og Semphiz lagde vejen forbi til live talk. Aftenen var en stor succes, som mundede ud i mere end to timers livepodcast og masser af gode spørgsmål.

I marts 2025 fejrede Proces Podcast 50 rundede afsnit med et live lytteevent i forbindelse med Pede B’s album “28 Dage Efter” fra People Like Us Beer Bar.

Three men standing close together in a room with dark paneling. Aarhus V, Hunnid22, Homeboy Sandman, Gunshot Sammy, Brabrand, Proces Podcast on Tour

Proces Podcast on Tour

I august 2025 drog Proces Podcast til Jylland for at optage episoder i Aarhus og på Smukfest. Her blev der

blev optaget afsnit med Bogfinkevej, Dayyani og Hunnid22. I 2026 skal vi igen på landebvejen, karavanen planmæssigt skal forbi Aalborg og Odense og sende live.

Indsatsen skal kombineres med en række båndede optagelser til feedet for at styrke samtalen om provinsens enorme betydning for, at vi overhovedet har en musikbranche i Danmark.